Frisch weht der Wind
Der Heimat zu
Mein Irisch Kind,
Wo weilest du?

Wölfli: 1912. Motto. Motto.

Dette kan tjene til advarsel: For mangt et stakkels barn.

Ikke altid at ride: På skinner i vindens garn.

At fæstne sin lykke til rette: Tid til fasten grund:

Ellers begynder den at gø: Rider afsted på sin hund.

Og det er ikke sundt: Nej, og ikke rigtig rundt.

Motto. Kom hjem, mit barn.

Hvad vil De, med mit barn: Det er jo alligevel, blindt: Har hverken hus, eller hjem: Det går til en, vred fjende. Det er det skønneste rim: Oh friske mod, oh unge blod: Kom hjem, mit barn, kom hjem.

Jeg er skrækkeligt, tørstig. Jeg så ånden, men ikke på rette vej. Og når han bider, det vides nu, taber du Guds, velsignelse.

Her kommer så: Vanvittigt svar, på ovenstående klager.

Det er mit vanvittige svar på ovenstående klager.

Forskrækkelse vil sige, jeg så ånden, men ikke på rette vej. Og når han bider, det vides nu, taber du Guds, velsignelse.

Den som vil rejse, gennem hele verden: Har i sandhed brug for mange, skillinger: Og mange gode, Pølse. I dag bor jeg, stadig i telt: I hvilket hus=hunden dog gør: Jeg er skrækkeligt, tørstig.

- Ursula Andkjær Olsen, 2012 / Tilbake