Öd' und leer das Meer
Tristan er det modernes helt
- han snyder kongen
- han bryder reglen
- han scorer prinsessen
og han er endda uskyldig, det var bare den magiske beruselse!
Wagner og Eliot køber den romantisklibidiske helt whole-sale, Wagner med brask og brahm (som i moderne reklame), Eliot mere indadvendt, tomt og øde er havet, hun kommer ikke, du kan dø, men denne tragik forstærker kun romantikken, kærlighed, der overgår liv og død, into the rosegarden
Vi skal til Joyce, før kvinden i historien overhovedet kommer i spil som andet end hyacinth girl
- eller tilbage til Breols Tristan og Isolde ca. 1150 før de to overhovedet bliver forvandlet til arthurisk legende ca 1300
hvor f.eks. trylledrikken ikke binder dem til evig kærlighed, kun til tre års kærlighed, til gengæld overlever de hos Breol begge historien -
hos Joyce er Isolde irsk som Issy og Isabel og $I og Chapelizod
alene at bortføre hende fra Irland er Tristans første synd
derefter er han charlatanen, mens hun står frem
I Iseult la belle
rejsende i en båd af daughter of pearl, silverymonnblue mantle round her
Isis månen, Osiris' søster der helbreder ham, Horus' mor, og dermed også Maria
Tre bejlere, Ulster i form af Belfasts banker, Munster med sang og dans, og Leinster med god handelsfornuft og dagligdags menneskelighed søger hendes hånd, men hun ender med Connacht, druiders land, i skikkelse af en ung fyr, the mose likable lad that's come my ways yet from the barony of Bohermore
dvs. fra Bohermore i Galway - eller bohemeby - som overrasker hende en dag hun står med strygejernet
"Grand goosegreasing we had entirely with an allnight eiderdown bed / picnic to follow"
Joyce tilbageerobrer Tristan og Isolde-myten i Finnegans Wake
ved at gøre den kødelige forening mellem de elskende til dens omdrejningspunkt
deres rejse i båden, han tænkte vistnok, hører man, at "Idliot" i Waste Land havde liftet en teknik fra Ulysses
og - ifølge Joyce - på sin vis naiviseret den, Eliot ser forbindelsen mellem nu og mytens dybde
men forstår ikke at myten også skal være det store i det små i nuet, at den skal brydes ned til dens virkelighed
dens levende gentagelse, fuglene over båden, at indlevelse i det levende menneske må være mytens formål
- han snyder kongen
- han bryder reglen
- han scorer prinsessen
og han er endda uskyldig, det var bare den magiske beruselse!
Wagner og Eliot køber den romantisklibidiske helt whole-sale, Wagner med brask og brahm (som i moderne reklame), Eliot mere indadvendt, tomt og øde er havet, hun kommer ikke, du kan dø, men denne tragik forstærker kun romantikken, kærlighed, der overgår liv og død, into the rosegarden
Vi skal til Joyce, før kvinden i historien overhovedet kommer i spil som andet end hyacinth girl
- eller tilbage til Breols Tristan og Isolde ca. 1150 før de to overhovedet bliver forvandlet til arthurisk legende ca 1300
hvor f.eks. trylledrikken ikke binder dem til evig kærlighed, kun til tre års kærlighed, til gengæld overlever de hos Breol begge historien -
hos Joyce er Isolde irsk som Issy og Isabel og $I og Chapelizod
alene at bortføre hende fra Irland er Tristans første synd
derefter er han charlatanen, mens hun står frem
I Iseult la belle
rejsende i en båd af daughter of pearl, silverymonnblue mantle round her
Isis månen, Osiris' søster der helbreder ham, Horus' mor, og dermed også Maria
Tre bejlere, Ulster i form af Belfasts banker, Munster med sang og dans, og Leinster med god handelsfornuft og dagligdags menneskelighed søger hendes hånd, men hun ender med Connacht, druiders land, i skikkelse af en ung fyr, the mose likable lad that's come my ways yet from the barony of Bohermore
dvs. fra Bohermore i Galway - eller bohemeby - som overrasker hende en dag hun står med strygejernet
"Grand goosegreasing we had entirely with an allnight eiderdown bed / picnic to follow"
Joyce tilbageerobrer Tristan og Isolde-myten i Finnegans Wake
ved at gøre den kødelige forening mellem de elskende til dens omdrejningspunkt
deres rejse i båden, han tænkte vistnok, hører man, at "Idliot" i Waste Land havde liftet en teknik fra Ulysses
og - ifølge Joyce - på sin vis naiviseret den, Eliot ser forbindelsen mellem nu og mytens dybde
men forstår ikke at myten også skal være det store i det små i nuet, at den skal brydes ned til dens virkelighed
dens levende gentagelse, fuglene over båden, at indlevelse i det levende menneske må være mytens formål
- Jeppe Brixvold, 2012 / Tilbake