your garden

Jeg kan stadig huske lugten af røgen i juni. I nat lyttede jeg længe til ventilatorernes snurren. Da jeg endelig faldt i søvn så jeg valmuemarkerne igen, de små blomsterhoveder, der vendte sig i vinden. Fløjsbløde violette blade. Snart begyndte ilden at tage fat, de sodede kronblade krøllede sig sammen. Asken fløj lavt hen over det nedbrændte landskab.

Markerne brændte i flere dage. Valmueplukkerne stod langs vejen og så til med forkullede øjne. Deres fingerspidser glinsede af sølv. Når blomsterne skulle høstes, skrabede de på frøkapslerne for at få saften til at sive ud. Men under arbejdet optog de en del af valmuesaften gennem huden og blev narkomaner.

Jeg forbød dyrkningen af valmuer og brændte markerne af. Jeg trak spor af aske ind gennem stuen. Men dette forår såede valmueplukkerne igen, og jeg så deres krumme rygge bevæge sig langsomt, i cirkler, rundt om mit hus.


- Kristine Reffstrup, 2012 /Tilbake